“Jeg er ikke musikalsk”, “jeg har slet ikke rytme i kroppen”, “jeg er helt tonedøv”. Den slags kommentarer hører vi både til vores workshops og til middagsselskaber temmelig tit. Lidt for tit, synes vi. “Amusi”, som det kaldes når mennesker er tonedøve findes rent faktisk, men kun blandt 0,5% af befolkningen – med andre ord hos én ud af 200. Så når mennesker siger, at de er umusikalske, så er det ofte løgn – simpelthen. En behændig løgn ganske vist, der sandsynligvis dækker over usikkerhed, men kunne det også hænge sammen med den gængse opfattelse af hvad musikalitet er? Mange tror nemlig, at musikalitet betyder at man kan spille på et instrument eller synge pænt. Og når de så kan hverken eller, så må det betyde, at de er umusikalske.

I den australske dokumentar-udsendelse “Music of the Brain” prøvede hjerneforskere at finde ud af hvordan den musikalske hjerne fungerer. Mere specifikt ledte de efter et musisk center i hjernen – en pendant til fx. vores sprogcenter, vores motoriske center osv. – men det de opdagede var, at der ikke var ét bestemt sted, hvor den musiske evne fandt sted. Musikaliteten manifesterede sig derimod ved at være et plastisk netværk, der kunne få forskellige områder af hjernen til at arbejde sammen.

I vores perspektiv er det vældig interessant, for det har stærke paralleller til hvordan vi opfatter musikalitet. Vi ser nemlig til vores workshops hvordan folk kan agere musikalsk uden at have nogen musikalsk træning, og vi ved også fra vores professionelle virke som musikere, at man sagtens kan spille musikalsk uden at være virtuos på sit instrument. (Man kan så argumentere for en ny opfattelse af hvad det vil sige at være virtuos, men det må komme senere). For os er musikalitet nemlig det der gør, at sammenspillet swinger, at tonerne klinger godt sammen osv; med andre ord er det det, der samler toner og rytmer til et stykke musik. Musikaliteten er alt altså det, der foregår rundt om og ind imellem tonerne – musikaliteten er det, der får rytmer, toner, pauser, akkorder og hvad man ellers kan tænke sig til at arbejde sammen.

Ordet “sammen” går ret meget igen i vores definition, og det er fordi vi mener, at musikalitet kan være en bestemt måde at samarbejde på. Hvis mennesker skal swinge sammen – hvadenten det er i overført betydning eller når de spiller et stykke musik, så skal begge deltage aktivt. Begge parter skal lytte, og begge parter skal være fleksible og villige til at gå den vej, som musikken eller samarbejdet kræver – altså forandringsvillige. I det musikalske samarbejde ligger en masse mekanismer som disse, som oftest er usagte mellem musikere, men som er tilstede når musikken swinger. Og fordi musikaliteten ikke kræver musikalske færdigheder er det noget alle kan opleve og gøre brug af. De diskussioner og relaterede emner – musikalitet, kreativitet, lydhørhed, improvisation – vil være vores fokus på denne blog.

Når folk siger, at de ikke er musikalske, mener vi altså det er fordi de ikke ved hvad musikalitet egentlig er. Vores idé er, at musikalitet skal vendes om fra at handle om at have mange færdigheder på et instrument, til at få sine færdigheder på et instrument til at lyde som musik. Alle mennesker er musikalske!

Hvad synes du, musikalitet er? Og er det en kvalitet, der kan bruges i andre situationer end den musiske? Giv dit besyv med ved at klikke på indlæggets titel foroven.