Don’t play everything (or every time); let some things go by. Some music is just imagined. What you don’t play can be more important than what you do play.

Citatet er fra jazzpianisten Thelonious Monks liste over gode råde til sin medmusikant Steve Lacy i 60’erne. Og det minder meget om den måde en anden jazzmusiker taler om interaktion, nemlig vibrafonisten Stefon Harris, der på “TED talks” siger: “jazz is a lot more about what you can percieve than what you can actually do.”

Begge citater kredser om alt det vi ikke siger og gør i musikken, og at vi kan høre ting i musikken, der ikke fysisk er der – altså implicit. Det lyder jo hokus-pokus-agtigt, men man kunne også sætte ord som finfølelse, lydhørhed, opmærksomhed på, og så bliver det pludselig mere spiseligt – og genkendeligt. For denne måde at lytte aktivt på kender vi jo fra kommunikationen med vores medmennesker, hvor vi skal lytte til det, der ikke bliver sagt, eller læse mellem linierne for at forstå hinandens hensigter.

Hvad hvis man skifter ordene “jazz” og “musik” ud med for eksempel kommunikation eller samarbejde? Har Monk så noget at fortælle os? Efter en lettere omskrivning kunne der stå:

“Sig ikke alt – lad visse ting passere. Noget kommunikation er implicit. Det du ikke siger kan være vigtigere end det du siger”.

og

“Samarbejde handler mere om hvad du kan opfatte end hvad du rent faktisk kan udtrykke”.

De to citater siger noget om hvilken kraft det at lytte har. Og det er vores opfordring: næste gang du skal kommunikere med en kollega eller har gang i et samarbejdsprojekt med dit team, så lyt! Eksperimentér med hvordan situationen folder sig ud, når du lader din kollega være i centrum og selv giver plads og bare lytter.

Se iøvrigt hele Monk’s liste her.

Klik på overskriften og kommentér!