Vi bruger dem som regel uden at tænke over det, og de indgår som en naturlig del af vores sprog og den måde vi udtrykker os. Metaforer er et krydderi der gør din læsning eller anekdote spændende og interessant og udstyret med dette våben, er det ofte muligt at beskrive det der kan være så svært at forklare. Måske er det netop også derfor at man ubevidst vælger at bruge musikalske metaforer, når man vil beskrive og tydeliggøre dynamikken i et samarbejde eller andre mere komplekse relationer. Når vi nu vælger at stille skarpt på musikalsk metaforik, så er det fordi vi som musikere bruger disse billeder og modeller fra musikkens verden på en mere bevidst måde i vores professionelle liv.

Vi ser på et par stykker og fortæller vores “inside-information” om hvad de betyder. Og spørgsmålet er, om det kunne give lidt nyt liv til udtrykkene og lidt inspiration til dagligdagen?

“At swinge sammen”

Når vi bruger udtrykket at noget swinger betyder at der er et rytmisk mønster – et groove – der virkelig rykker. Og hvis man skal have den fornemmelse så handler det ikke så meget om at hver musiker spiller præcist som en maskine hele tiden, men mere om at man spiller præcist ift gruppen. Tænk på James Browns band i forhold til en trommemaskine. De swinger ved hele tiden at tilpasse sig til hinandens spil selvom små variationer hele tiden sker i tempo, dynamik osv. Netop derfor er det så svært at få en trommemaskine til at swinge. Det kræver nemlig en særlig form for lydhørhed, hvor alle i bandet lytter koncentreret til hinanden og passer det, de selv spiller til resten af bandet. Selvom vi taler om et fastlåst rytmemønster, så er det netop de små variationer der skaber swinget toppet med en kollektiv lydhørhed, hvor man pakker sit ego lidt væk og hænger sit spil op på dem man spiller med.

“Polyfonisk” ledelse eller “orkestrering”

“Polyfoni” – er et ret teknisk begreb, som forskellige ledelses-forskere er begyndt at bruge. Udtrykket dækker i klassisk forstand over en måde at synge kor på, hvor hver stemme går sin egen vej – i modsætning til homofoni, hvor alle stemmer følges ad. Stemmerne i polyfoni er med andre ord individuelle og harmonerer altså kun med hinanden i små sekvenser og hver har sin egen placering og rolle i musikkens tandhjul. Og ledelsesmæssigt er det jo så også det, det dækker over: at virksomheden består af en masse individuelle stemmer som lederen skal organisere. Altså samle og give retning til en masse forskellig rettede stemmer, der kun lejlighedsvist harmonerer. Det minder også lidt om udtrykket “at orkestrere”, som også bliver brugt i ledelsestænkning. Orkestrering er at udvælge hvem der gør hvad i orkestret – hvem spiller melodien, hvem spiller bas-toner, hvem akkompagnerer, hvem spiller andenstemmen, hvem spiller de vigtige rytmer osv. Den dygtige (orkester)leder orkestrerer på baggrund af mange parametre; hvem har de rigtige kompetencer, hvem kunne spille godt sammen med melodien, hvem kan jeg få noget nyt og uventet ud af, hvem vil vokse med opgaven, hvem vil kunne understøtte og videreudvikle basgangen etc.? Polyfoni har fælles mål for øje men med et konstant blik rettet imod alle de enkeltdele den består af.

“Play it by ear”

– er et udtryk vi kunne bruge i mange situationer og ét der ikke behøver den store introduktion. Det handler om at bruge sin intuition, sin situationsfornemmelse eller sit nærvær som rettesnor – og det er vel også ret tæt på den musikalske betydning. Når vi som musikere spiller noget “på øret” skal vi netop bruge de evner – vi kan ikke få hjælp af en node – vi skal være til stede og klar til at interagere og skifte retning. Og det er ikke langt fra noget vi tidligere har kaldt musikalitet her på bloggen. Når vi lytter aktivt er vi til stede på en mere umiddelbar måde, og vi er tvunget til at være lydhøre for at få vores samarbejde til at fungere, når vi kan ikke falde tilbage på noder, arbejdsgange, rutiner eller “det vi har aftalt”.

Hvis vi skal oversætte ovenstående musikalske metaforer:
– et samarbejde kan først rigtig begynde at “swinge”, hvis man lytter aktivt til hinanden og er villig til at pakke sit ego væk
– en leder skal have føling med både enkelte medarbejdere og det store billede
– at spille “på øret”, som vi siger på dansk, er en kommunikationsform der både fordrer og giver fleksibilitet, inklusion og nærvær

Til sidst kommer et udpluk af vores brainstorm på musikudtryk – tilføj gerne:
at stemme i, at klinge sammen, get into the groove, at finde rytmen, spille 2.violin, at være i harmoni, at synge på sidste vers, at være oppe/fremme på beatet, det kan man ikke høre når musikken spiller, dem der betaler orkestret bestemmer musikken, at spille sig varm, at spille sig ind på hinanden, noget i den dur, at noget er harmonisk, at have mange strenge at spille på, samspil, må vi få kammertonen, at være i harmoni…

Findes der flere? – klik på overskriften og tilføj!