Fejl. De er alle steder. Umulige at undgå. Kommer når man mindst venter det. Frygtet og og berygtet, og hvis man begår en sådan størrelse, så skal den om muligt helst holdes hemmelig eller forties ihjel. Eller?

Set med musiske briller åbner der sig en helt ny og spændende verden af muligheder, hvis man tager sine fejl seriøst, så at sige! Dermed ment, at vi i musikken vælger at det er ok at fejle, og ikke nok med det – det er en præmis at når fejlen nu engang er opstået, så SKAL den undersøges nærmere. Ofte ender vi ligefrem med at benytte os af en af de muligheder en sådan “uforudset hændelse” har skabt. Det er fejlens mystiske potentiale og en kilde til inspiration, som vi helst ikke vil undvære, og det får os til at tænke, om det overhovedet er muligt at være kreativ uden at begå fejl? Og antager vi at det ikke er muligt at eliminere fejl, bør vi så ikke skabe en kultur, hvor det at fejle værdsættes i stedet for at være tabu?

Vi kan jo starte på eget landkort, altså musik med improvisation. For her er det ikke muligt at undgå fejl. Slet ikke endda. Når vi improviserer i musikken er vi netop igang med at skabe noget helt nyt, og i denne kreative proces, hvor der skal udvikles nye og værdifulde ideér eller stilles spørgsmålstegn ved det traditionelle i en given situation, er det ok at fejle. Her er det set med vores øjne nærmest en regel eller en præmis at der skal fejles.

I musikken forsøger vi ikke at eliminere fejl – det vil være utopi at tro at det vil kunne lade sig gøre. I stedet vælger vi aktivt at undersøge en fejl, når den nu engang er opstået. Vi kan jo ikke fjerne en fejl fra øret, når den først er spillet, så det vi gør er helt konkret, at vi spiller fejlen igen. Som Danmarks grand-old-man udi bigband-musikken Niels-Jørgen Steen siger: “hvis du spiller en fejl én gang er det en fejl, spiller du den to gange er den pludselig rigtig, og spiller du den tre gange har du skabt en ny stil!”. En fejl har jo den styrke, at den kan bidrage med noget ukendt og i bedste tilfælde bringe os en nyt sted hen i musikken, som ingen af os havde kunne regne ud inden fejlen opstod.

Når vi taler om musik kan man ligefrem tale om en form for kultur, hvor det at fejle er acceptabelt, så længe man undersøger fejlen til bunds og forfølger de idéer, den kunne bidrage med, til dørs. Den verdenskendte (og nu afdøde) jazztrompetist Miles Davis, var igennem 4 årtier en katalysator for det at måtte fejle. Gennem sin karrirere lykkedes det Miles Davis at genopfinde sig selv på ny rent musikalsk, og og et af de “kreativitets-kneb” han brugte var at fremelske det at fejle hos sine musikere. Han sagde bl.a. til sine musikere “I order you to do your practicing on the bandstand” og endnu bedre: “If you don’t make a mistake – it is a mistake”. Kort og godt var han interesseret i at folk i ny og næ fejlede, fordi dette var en stærk måde at finde inspiration og nye veje at forfølge rent musikalsk. Praktisk betød det for Miles Davis’ karriere, at han som en anden kameleon udskiftede farvepaletten i sin musik oftere end de fleste, og formåede på denne måde at indtage førerpositionen indenfor udviklingen af jazzmusikken over 4 årtier.

Men det er ikke kun indenfor musikken af fejl har været kimen til store succeser. Listen over opfindelser og produkter der er opstået grundet en fejl eller uheld særdeles lang; vi har plukket lidt ud her:

1) Forskeren Alexander Fleming tog i 1928 på ferie uden at gøre sin arbejdsplads ren. Da han kom hjem groede der en særlig form for mug på hans prøver, og den mug blev senere til pencillin.

2) Percy Spencers forsøg med en ny form for vacuumrør resulterede i, at chokoladebaren i hans lomme begyndte at smelte. Efter at have afprøvet anordningen med popcorn udviklede han mikrobølgeovnen.

3) Da kemikeren Constantin Fahlberg efter en arbejdsdag med forsøg med oxidering af o-toluenesulfonamide glemte at vaske sine hænder, fandt han om aftenen sin kones bagværk vældig meget sødere end det plejede at være. Resterne fra dagens forsøg blev altså overført til brødet, og den sødlige smag var saccharin.

4) En ingeniør hos Canon hvilede en dag strygejernet på sin kuglepen, og det gav ham idéen til ink-jet printeren.

5) Barry Marshall glemte en petriskål med biopsibakterierprøver i køleskabet over påsken i 1982, og udviklede det til mavesårsmedicin.

6) Spencer Silver hos 3M forsøgte at udvikle en ny type superlim. Limen blev desværre slet ikke super, men så svag, at man kunne klistre ting fast og fjerne dem uden at efterlade nogle mærker overhovedet. Det blev til de gule post-it notes.

7) Efter et årtis fejlslagne forsøg spildte Charles Goodyear gummi, sulfur og bly på en varm ovn og udviklede vulkaniseret gummi.

Fortæl om en fejl du har lavet – og gerne om det positive, der kom ud af den. Klik på overskriften og del dine bedste fejl med os!

Follow my blog with Bloglovin